Normalt anses faglitteratur vel ikke som sommerferielæsning. Men, bliver man hjemme i gråvejrsdagene og er fri for telefonopringninger og e-mails fra ferielystne kollegaer, så har man gode muligheder for at få læst noget af det, som nåede at udkomme sidst på foråret.

REKLAMEEFFEKTIVITET
Det gælder f.eks. et working paper fra Institut for Afsætningsøkonomi, Forum for Reklameforskning om “Reklameeffektivitetsprofilkortet“ skrevet af docent Jørgen Kai Olsen.
Han påviser heri, at reklameeffektiviteten ikke kan udtrykkes ved et enkelt tal, f.eks. et såkaldt STAS-mål, men kræver flere forskellige data, bl.a. om antal forbrugere i målgruppen, dækningsbidraget pr. solgt enhed af mærket, købt mængde pr. køb af mærket, samt omkostningerne ved annoncenceringen. Disse oplysninger indgår i det af Jørgen Kai Olsen opstillede reklameeffektivitetsprofilkort, sammen med oplysninger om, hvorvidt respondenterne i en gennemført stikprøve har set annoncen eller ej og købt mærket eller ej, belyst ved et konkret eksempel.

BøRN OG TV-REKLAME
Ligeledes fra Forum for Reklameforskning foreligger et research paper om børn og TV-reklamen. Lars Randrup og Kien Trung Lac har undersøgt, hvorledes der succesfuldt kan kommunikeres med børn gennem TV-reklame. I undersøgelsen beskæftiger man sig med, hvorledes børn behandler TV-reklamen og hvilke stikord, der har størst effekt på børn. Resultaterne er baseret på et kvalitativt studie af 20 københavnske børn i alderen 7-12 år. Undersøgelsen viser, at børn ser alle typer af TV-reklame og at de behandler TV-reklame relativt emotionelt. Studiet viser også, at børn reagerer på en anden måde end voksne og fokuserer på andre aspekter eller elementer ved TV-reklamerne. Som afslutning på det pågældende research paper diskuteres de etiske og moralske aspekter ved TV-reklamerne og TV i det hele taget i relation til børn

DET UDVIDEDE LEVERANDøRBEGREB
har udgivet en bog på knapt 100 sider, skrevet af Per Vagn Freytag, John Johansen, Niels Jørgensen, Peter Lehmann Madsen, Ole Stegmann Mikkelsen og Axel Schultz-Nielsen. Bogens titel er: “Det udvidede leverandørbegreb i dansk industri“. Bogen handler om resultater fra en spørgeskema-undersøgelse, der blev gennemført i 1999. Undersøgelsens formål har været at belyse forskellige aspekter af dansk industris opfattelse, erfaringer og udbredelse af det udvidede leverandørbegreb.
Undersøgelsen afslører et forbavsende lille gab mellem industriens ideelle karakteristik af det udvidede leverandørbegreb og leverandørbegrebets implementeringsgrad i industrien. De områder, hvor industrien halter mest bagefter i forhold til industriens egen vurderede ideelle situation, er primært inden for det informations- og planlægningsmæssige områder.
M.h.t. de fremtidige potentialer i det udvidede leverandørbegreb findes topscorerne inden for leveringssikkerhed, reduktion i variable omkostninger, kvalitetsforbedringer samt reduktion i leveringstid. Derimod vurderes forhold som øget innovation samt adgang til leverandørens teknologi, kompetence og know-how som af relativ mindre betydning. Markant laveste prioritet får bedre miljøløsninger.

FREMTIDENS GLOBALE MARKEDSFøRING
Store multinationale virksomheders beslutning om at nedskære leverandørantallet stiller krav om at danske underleverandører udvikler sine kompetencer fra at være traditionel underleverandør af komponenter til ( i samarbejde med den multinationale virksomhed) at udvikle systemløsninger med større vidensindhold og dermed større værditilvækst. Det skriver professor Per Jenster, Handelshøjskolen i København og lektor Svend Hollensen, Syddansk Universitet, Sønderborg i en artikel i Ledelse & Erhvervsøkonomi, nr. 2, juni 2000. Det konkluderes, at markedsføring af systemløsninger, som kræver dialog og kundetilpasning, understøttes af de informationsteknologiske muligheder, som internettet repræsenterer og at etablering af e-handel på internettet gør virksomheden “global“ lige fra starten (“Born Globals“).

MILJøASPEKTET
Miljøaspektet er emnet for et workning paper skrevet af Susanne Brokmose, Suzanne C. Beckmann og Robert L. Lind, Forskningsgruppen: “Konsum, Miljø & Kultur“ ved Institut for Afsætningsøkonomi. Heri redegøres for resultaterne af en telefonsurvey i forskningsprojektet ØKO foods II. Her er det ikke virksomhedernes, men forbrugernes holdninger til miljøproblemerne, der er undersøgelsens emne. Ved at undersøge respondenternes holdninger til miljøet, deres viden om miljøet og deres adfærd i forhold til miljøet generelt er det muligt at opnå en indsigt i den aktuelle miljøbekymring. Ved at sammenstille de tre aspekter er det ydermere muligt at identificere eventuelle sammenhænge mellem dem og dermed komme tættere på en forklaring af købsadfærden i forbindelse med økologiske fødevarer.