Sonofons hidtidige økonomidirektør Tage Reinert, der blev konstitueret koncernchef ved Ulrik Bülows fratræden, bliver ny topchef for teleselskabet, fortæller flere aviser. Kontrakten er endnu ikke på plads, men bestyrelsesformanden siger dog, at det bliver Tage Reinert.
I relation til reklame- og marketingbranchen kan udnævnelsen af Tage Reinert varsle business-as-usual – hvilket må krakteriseres som en god nyhed for specielt Wibroe, Duckert & Partners, der hidtil har varetaget Sonofons omfattende massekommunikation med Polle i centrum.
Meldingerne rummer dog et enkelt usikkert punkt. I henhold til Jyllands-Posten bliver titlen som adm. dir. for Sonofon i Danmark nedgraderet, idet norske Telenor, der ejer Sonofon, vil se selskabet som en af flere brikker i en samlet nordisk mobil-forretning. Beslutninger vil i højere grad blive truffet på nordisk plan. Selvom man samtidig betoner, at man vil opretholde nationale markeder, så rejser det spørgsmålet, i hvilket omfang de forskellige selskaber også skal være meget selvstændigt og nationalt profileret. fin