De to teleselskaber Sonofon og CBB, der begge er ejet af Telenor, har sendt deres mediebudget i konkurrence blandt tre mediabureauer. Begge selskaber indgår som en del af det norske teleselskab Telenor, som for nylig valgte at skifte mediebureau til Mediacom.
Sonofon har været hos OMD Gruppen i 10 år, de seneste to år hos MediaWise. I konkurrencen deltager udover OMD også IUM og Mediabrooker.
Den første runde af konkurrencen har netop været afholdt, og hos Sonofon ved man endnu ikke om der bliver tale om en anden runde. Konkurrencen skal dog være afsluttet ved indgangen til december.
Ifølge Allan Junge, sektionsleder i Sonofon marketing privat, kommer efter et ønske fra Telenord om at afsøge markedet.
– Samtidig har vi også haft behov for at kunne skabe et overblik over om der er kompetencer i markedet, som kan være til gavn for de to selskaber, siger han.
Konkurrencen gælder alle selskaber i Sonofon og CBB. Canal Digital, der også er ejet af Telenor, er ikke en del af pitchen, men et andet Telenor-selskab CyberCity har en mulighed for at tilslutte sig aftalen, hvis den er fordelagtig. CyberCity har et samarbejde med OMD.
jür