Forløbet om en film, hvor plottet er en humoristisk parodi på regimet i Nordkorea, har efterhånden udviklet sig til en parodi i sig selv.

Senest har Sony Pictures aflyst premieren på den amerikanske komedie “The Interview”, der ellers skulle have sat et smil på amerikanernes læber 25. december.

Det sker, fordi et utal af amerikanske biografer trak filmen tilbage, efter at en gruppe hackere har fremsat en trussel mod de biografgængere, der planlagde at se filmen.

– De, der angreb os, stjal vores intellektuelle ejendom, private e-mails og følsomme materiale i et forsøg på at ødelægge vores ånd og vores moral. Alt tilsyneladende for at forpurre udgivelsen af en film, de ikke kunne lide, lyder det fra Sony i en erklæring.

Filmgiganten sagde dog ikke, at den aldrig ville frigive filmen i biografen.

Erklæringen er blot den seneste udvikling i en sag, der i sig selv efterhånden kunne overføres til det store lærred.

Filmen “The Interview” handler om et attentat på Nordkoreas diktator Kim Jong-un, og måske har det opsigtvækkende plot været skyld i, at Sony er blevet hacket af en organisation ved navn Guardians of Peace.

Nordkorea har fordømt filmen, og nogle iagttagere spekulerer i, om landet har spillet en rolle i de

/ritzau/