Der er kun plads til én grøn kugle på markedet, mener mobil-giganten Sony Ericsson tilsyneladende.
Den amerikanske bredbåndsvirksomhed Clearwire er i hvert fald blevet stævnet med anklager om logo-kopiering.
Ganske vist er bredbånd ikke den samme vare som mobiltelefoner – men nu har Clearwire angiveligt planer om også at begynde at sælge mobiltelefoner, og ifølge engadget.com skulle der været indgået samarbejdsaftaler med blandt andre Samsung og HTC om at sælge mobiltelefoner med Clearwire grønne kugle som logo.
Og det er så her, at Sony Ericsson mener, at bredbåndsfirmaet strammer den lige lovlig meget rent logomæssigt.
Clearwire opererer primært i USA, og introducerede allerede det famøse logo i 2009, og allerede dengang murrede Sony Ericsson noget i krogene. Men nu hvor der er udsigt til, at logoet ligefrem kommer på mobiltelefoner, så har Sony Ericsson altså valgt at gå rettens formelle vej og kræve forbud
For interesserede kan hele
stævningen ses her.