Større byer over hele England og Tyskland lagde gader og fortov til, da Sony Ericsson sidste weekend igangsatte sin store europæiske kampagne, som skal få forbrugere over hele Europa til at savle af lyst til at købe mobiltelefonen T300 med det tilhørende MCA-25 CommuniCam digitalkamera.
Der er købt reklameplads på hundredvis af store, savlende, slubrende hunde i England, Tyskland, Frankrig, Sverige, Norge, Spanien, Italien og Danmark, hvor man i større byer vil kunne møde en flok hunde iklædt specialdesignede hundefrakker med billeder af produktet og en række budskaber om at savle. Også hundeførerne vil være iført reklametøj.
”Dogvertising” er opfundet af Dylan Ingam og det hollandske mediebureau Dogvertise, og Sony Ericssons kampagne markerer verdenspremieren for det nye reklamemedie.
I Danmark fik kampagnen premiere i går med danmarkspremieren på ”dogvertising”. Her kunne man på Strøget og Rådhuspladsen møde en flok af den meget sjældne ægte blodhund, der i tidernes morgen blev brugt til jagthund af den britiske adel. Racen, der er blandt de mest savlende hunderacer overhovedet.
Nyheder