Mobilproducenten Sony Ericsson kom en anelse skuffende ud af tredje kvartal 2010. Resultatet før skat landede nemlig på 62 mio. euro, hvor analytikerne ifølge SME Direkt havde ventet et resultat på 69,8 mio. euro. Det er dog en markant fremgang fra tabet på 199 mio. euro i tredje kvartal sidste år. Også på salg og drift skuffede Sony Ericsson. Førstnævnte ramte 1603 mio. euro mod SME’s konsensus på 1816 mio. euro. Salget i tredje kvartal er marginalt dårligere end de 1619 mio. euro i samme periode sidste år. Driftsresultat viste et plus på 63 mio. euro sammenlignet med forventningen om 73,7 mio. euro og sidste års underskud på 193 mio. euro.

Borsen.dk