Sony Ericsson bliver premium-sponsor af Grøn Koncert 2006. Ved hver koncert opbygger Sony Ericsson et Walkman-univers med specialdesignede portaler. I universet bydes publikum på spændende aktiviteter, masser af musik og naturligvis en præsentation af Sony Ericssons seneste Walkman-phones. Rundt omkring på festivalområdet placeres desuden Bluetooth-stationer, hvor publikum gratis kan downloade musik.
Sony Ericsson arbejder i samarbejde med koncertturneens arrangør Muskelvindfonden på at lade publikum bestemme via SMS, hvilke ekstranumre to af de mest populære kunstnere skal spille. Sony Ericsson sætter således nye dimensioner på musikoplevelsen. Aldrig tidligere har publikum så direkte kunnet påvirke indholdet af en koncert.
Grøn Koncert 2006 kan opleves over hele landet. Turneen begynder i Kolding (14. juli) og fortsætter derefter til Århus (15. juli), Esbjerg (16. juli), Aalborg (20. juli), Odense (21. juli) og Næstved (22. juli) med afslutning i København (23. juli). Følg med på www.groenkoncert.dk.