Ifølge Ailin Andersen fra Sony Consumer Nordic er ønsket at skabe et stærkt netværk af lokale PR-bureauer med norske Släger Kommunikasjon i front som lead agency.
Hun fortæller, at det har været en lang proces, der har involveret mere end 80 bureauer i Norden og Baltikum:
– Vi er overbeviste om, at vi sammen med Släger Kommunikasjon har identificeret de bureauer, der er de rigtige for Sony, og som kan hjælpe os med at nå vores mål for regionen. Vi er derfor glade for, at PressOffice nu skal varetage PR for Sonys forbrugerelektronikprodukter i Danmark, siger Ailin Andersen.
Den primære kontaktperson for Sony og journalister hos PressOffice er Mikkel Buhelt, som gennem mange år har varetaget PR i Danmark for blandt andet Kingston Technology, Plantronics og Xerox, en række IT-virksomheder, samt tøjfirmaer som Spyder og SailXtreme.
Det norske lead agency Släger Kommunikasjon, der har arbejdet for Sony siden 2005, fik to måneder til at finde bureauer i Norden og Baltikum:
– Vi har mødt rigtigt mange kvalificerede bureauer i vores søgning. Vi er oprigtigt begejstret for på det danske marked at have valgt PressOffice, som opfylder alle vores kriterier i videst muligt omfang, siger Henning Sverdrup, partner hos Släger Kommunikasjon og Client Director for Sony Consumer’s nordiske budget.
Tidligere er Sony Consumers PR-arbejde i Danmark blevet varetaget af en in-house konsulent.