Det bliver Discus Communications, der fremover vil stå i spidsen for Sonys PR-arbejde i Danmark.
Det oplyser PR-bureauet i en pressemeddelelse.
– Vores samarbejde med Sony er allerede godt i gang. På grund af vores branchefokus har vi ekspertisen til at servicere en virksomhed som Sony, der har et så bredt udvalg af forbrugerelektronikprodukter af høj kvalitet, siger Niels Christian Jensen, administrerende direktør hos Discus Communications.
Selv siger Sony om bureauvalget:
– Vi valgte Discus Communications på grund af deres store netværk i medierne, deres engagement og proaktivitet (…). Vi ser frem til samarbejdet og de forventede positive resultater, lyder det fra Torben Søndergaard, Marcom Manager hos Sony i Danmark.
Discus Communications blev grundlagt i 1986 og betjener i dag omkring 30 internationale og danske teknologivirksomheder.
ac