I reklameblokken kan man i øjeblikket se Danmarks nye tenniskomet Caroline Wozniacki spille tennis mod et monster af en boldkanon.
Det er det første resultat af det nye samarbejde mellem SonyEricsson og deres nye danske bureau Saatchi & Saatchi.
– SonyEricsson havde to behov: At skubbe salget i gang på den nye walkman telefon w580i og aktivere deres sponsorat af Caroline Wozniacki´”, siger Thomas Falck adm. direktør for Saatchi & Saatchi. Han fortsætter:
– Der er tale om en klassisk promotion kampagne der er båret af tv, mens interaktionen med målgruppen er drevet af de digitale medier, bl.a. bannere og point-of-sale i butikkerne. Nye medier er taget i brug og som pre-lancering har vi benyttet os af commercial blogging – der har vist sig at være en stor succes til at skabe hype om produktet allerede inden det er at finde på hylderne.
Channel Marketing Manager Morten Johansen fra SonyEricsson siger: – På baggrund af et suverænt produkt og kampagne har vi haft et forrygende indsalg til operatørerne og derfor har vi store forventninger til salget.
Tv-spottet er produceret af Sisomo og Ghost.
Saatchi kreativt team: Simon Wooller, Cliff Kagawa & Silas Jansson