Den britiske reklamegigant WPP’s aktionærer valgte på generalforsamlingen i Dublin i går at stemme ja til et meget omdiskuteret nyt bonusprogram for ledelsen.
Programmet kan sikre topchefen Sir Martin Sorrell en halv milliard kroner over en femårig periode, hvis WPP-gruppen ellers opnår de fastsatte performance-kriterier. Det skriver campaignlive.co.uk.
Omkring en fjerdedel af aktionærerne havde erklæret sig modstandere af programmet, men den endelige afstemning faldt altså ud til ledelsens fordel.
Det var i øvrigt første gang, at WPP’s generalforsamling blev holdt i Dublin, efter at koncernen sidste år af skattemæssige årsager valgte at flytte WPP-hovedsædet til Irland.
sit