Bossen over alle bosser, Sir Martin Sorrell, var ude i mange medier hen over weekenden med konstateringen: ”I told you so.”
Det er naturligvis en kommentar til kollapset af fusionen mellem Publicis og Omnicom, det drejer sig om.
Fusionen var af de ansvarlige aktører set som et skub i ”den rigtige retning,” nemlig som den ultimative fusion mellem kreativitet og eksekvering, mellem nye og gamle medier og dyder.
Men det eneste forsøget beviser, er, at ”ledelserne ikke har gennemtænkt projektet”, der ifølge Martin Sorrell formentlig har kostet de to koncerner i omegnen af 100 mio. dollar. Flere fejlkalkulationer spiller ind, mener Martin Sorrell ifølge exchange4media og AdAge.
Det indlysende er vanskelighederne ved at forene to kulturer, der i størrelse svarer til to nationer.
Hvor hovedkvarteret burde ligge – Paris eller New York – var ikke faslagt. Amerikanske og franske egoer ville ikke have let ved at sluge ”modpartens” kameler.
Men det vigtigste var alligevel, at det ikke lykkes for Maurice Levy, Publicis-chefen, eller John Wren, Omnicom-bossen, at sælge idéen om en sammenlægning. Hverken internt til medarbejderne eller eksternt til kunderne.
– Jeg forstår stadig ikke, hvorfor en fusion var nødvendig, sagde Martin Sorrell. ”En fusion bør ikke finde sted af egoistiske eller følelsesmæssige grunde. Sund og fornuftig eksekvering og planlægning er nødvendig. Det nytter ikke, at øjnene ser mere end maven kan rumme.”
Dermed er WPP fortsat verdens største kommunikations- og reklamenetværk, og det eneste truslen om fusionen har afstedkommet er, at Martin Sorrell har øget investeringsrammen for nye medier og discipliner fra 40 til 45 pct. i år. Og at han har hugget nogle af Publicis Omnicom-kunderne og medarbejdere.