Det sidste år har ikke været de danske avisers bedste. Tvært om er det gået støt ned af for bakke for de fleste.
Værst gik det for dagbladet Sjællandske, hvis oplag er faldet med 12,9 pct siden januar i fjor. Den næst-dårligste rekord tilhører Nordjyske Stiftstidende, som må lægge ryg til en tilbagegang på 9,2 pct. af sit oplag. Og tredjepladsen indtages af Århus Stiftstidende med et fald på 8,8 pct.
Kun fire aviser præsterede en fremgang, og af dem er det kun Dagbladet Licitationen, der også kalder sig Byggeriets Dagblad, med en fremgang på 3,2 pct og Børsen med 2,7 pct. som kan prale af at have oplevet en vækst på mere end en pct.
Blandt de tre ”store” dagblade er det som nævnt Politiken, der har oplevet den største tilbagegang med 8,6 pct. Dernæst placerer Morgenavisen Jyllands-Posten sig med 6,4 pct, hvor Berlingske ”kun” har mistet 4,6 pct. af sit oplæg.
Heller ikke landets to store formiddagsaviser har klaret frisag. Ekstra Bladet må erkende en fald på 8,2 pct. og B.T. må acceptere 4,6 røde pct.
sm
Fem med størst tilbagegang:
Sjællandske: -12,9%
Nordjyske Stiftstidende: -9,2 %
Århus Stiftstidende: -8,8 %
Politiken: -8,6 %
Dagbladet/ Frederiksborg Amts Avis: -8,4 %
Fire med fremgang:
Dagbladet Licitationen: +3,2 %
Børsen: +2,7 %
Kalundborg Folkeblad: +0,3 %
Information: +0,1 %