Det nye komma har det svært. Her fem år efter at det kom til verden, er der tilsyneladende kun en forsvindende del af befolkningen der benytter sig af nyskabelsen. Derfor udsender Dansk Sprognævn – den lille nyes ophav – nu en vejledende pjece for at opmuntre til en mere sparsom tegnsætning.
Sagen har påkaldt sig betydelig opmærksomhed, ikke mindst fra journalister der ikke har kunnet skjule deres skadefryd over denne begmand til sprognævnet: hvor herligt at man bare kan fortsætte med det grammatiske komma som en hel del bladfolk efterhånden behersker. Stort set ingen har givet den tanke en chance at det nye komma kunne rumme fordele for både skrivende og læsende.
Således heller ikke dette organs verbale stalinorgel, Jacob Ludvigsen, når han i Markedsføring 6 slutter sig til flokken af komma-konservative. I vanlig krampeonanistisk stil fylder han sine tre spalter med et frådende frontalangreb på sprognævnet og alt dets væsen. Medlemmerne er “statslige sprogmoguler“, “en bande selvpromoverende og selvsupplerende levebrødslingokrater“, “sprogkommasærer“ (fik De den?), “autoautoriserede antianalfabeter“ og så videre og så videre. Nævnets indsats for det nye komma karakteriseres som “en form for kløe, der skal gå ud over en sagesløs befolkning.“
Had med had på, altså – positive argumenter for det grammatiske komma er stort set fraværende. Lidt bliver det dog til: “Vi er tilfredse med det fikse gammelkomma, der som kommen i kringlerne krydrer sproget og skaber små hvilepunkter for det læsende øje.“

TRUSSEL MOD LæSELYSTEN
Mængden af krydderier skal jeg undlade at kommentere – det er og bliver en smagssag hvor hot and spicy man ønsker sin åndelige føde serveret. Men de små hvilepunkter er som oftest mere skidt end kanel, ikke mindst når det gælder reklametekster.
Her sker det gang på gang at den udstrakte brug af grammatisk komma, ikke mindst i overskrifter, giver alt for mange unødvendige, fartdæmpende og irriterende vejbump. I værste fald kan en sådan haglgevær-kommatering ødelægge lysten til at læse videre. Et par eksempler fra den seneste tid:
SaleSearch: “Vi ved, hvem der kan sælge!“ (ved I også at læseren har brug for et hvil allerede dér?).
FDM: “Der er meget, vi gerne vil spare dig for“ (Jamen, så begynd med kommaet!)
E*TRADE Danmark: “Er det ikke på tide, at det er dig, der sætter kursen, når du handler aktier?“ (er det ikke på tide at droppe videre læsning hvis man har brug for så mange hvil?).
e-Huset: “Der er tidspunkter, hvor det er meget rart, du véd, arbejdet er gjort færdigt“ (der er også tidspunkter hvor det er meget rart at jeg selv afgør om jeg vil læse videre).
Med andre ord: Hvis vi ser bort fra sendrægtige journalister og koleriske klummeskrivere, er vi så ikke mange der ville få glæde af en mere økonomiserende omgang med kommaet? Gevinsten er et let flydende og ditto fordøjeligt dansk som ikke mindst kommercielle budskaber vinder voldsomt ved. Og så er det ikke spor svært at lære – se selv reglerne i Retskrivningsordbogen.
Derfor: frisk mod, I gæve lingokrater i Dansk Sprognævn. Vi er et par stykker der håber at jeres komma-kløe må smitte helt ukontrolleret så vi ikke skal belemres med flere end højst nødvendigt af slagsen.