Jyllands-Posten’s ledelse indledte i går forhandlinger med de redaktionelle medarbejdere om besparelser på 7 mio. kr. Besparelserne skal imødegå den økonomiske virkning af de senere måneders tilbagegang på annoncemarkedet.
Indtil nu er der sparet omkring 50 mio. kr. i år, bl.a. i teknisk afdeling, annonceafdeling og redaktion. Målet er at spare yderligere 7 mio. kr. på redaktionen og afskedigelser kan ikke udelukkes, men sigtet med forhandlingerne er at undgå dem.
Besparelserne skal sikre, at Jyllands-Posten trods annoncetilbagegangen når et betydeligt tocifret millionoverskud i regnskabsåret 2001/2002.