Hverken kviklån eller kassekreditter kommer i mange hjem til at betale for årets jul.

Langt de fleste sparer nemlig op eller holder julen inden for rammerne af deres almindelige budget. Det viser MasterCards forbrugerindeks, som YouGov har udført på vegne af MasterCard Danmark.

69 procent kan finde penge til julegaver i deres daglige budget, mens 35 procent vælger at spare op på forhånd, viser undersøgelsen. Den viser også, at danskerne generelt regner med at bruge lige så mange penge som sidste år på julen, men at kun tre procent har planer om at gøre det for lånte penge.

 

/ritzau/