Randers Amts Avis skal spare 8,5 mio. kr. Konsekvensen er, at man lukker avisens søndagsudgave samt ugeavisen Randers Posten. Desuden lukker avisen lokalredaktionerne i Hobro og Hadsund. I alt betyder besparelserne, at 20 medarbejdere afskediges. Flere af de nuværende søndagstillæg flyttes over i lørdagsavisen og som erstatning for ugeavisen vil dagbladet blive husstandsomdelt hver onsdag. Både Århus Stiftstiden og Randers Amts Avis er gennem Det Berlingske Officin ejet af norske Orkla.