Tre erfarne online-chefer skal drive Specific Medias ekspansionen i Skandinavien fra et nyåbnet nordeuropæisk hovedkontor i København.
De tre, som i fællesskab skal sikre at online-annoncenetværker fortsætter sin vækst, er:

  • Michael Chabert, vice president. Tidligere dansk landechef for AOL-ejede Advertising.com
  • Birgitte Jöhncke country manager, Danmark. Tidligere head of sales and business development for Yahoo i Skandinavien
  • Claus Østerby, sales director. Tidligere Advertising.com

Tilsammen repræsenterer de tre 30 års erfaring på markedet for online-annoncering.
Specific Media specialiserer sig inden for behavioural targeting, hvor virksomheden tager udgangspunkt i brugernes interesser og adfærd på internettet.
Colin Petrie-Norris, International Managing Director i Specific Media, oplyser i en pressemeddelelse:
– Michael, Birgitte og Claus’ erfaring i branchen og indsigt i det regionale marked vil sikre, at vi kan sætte vores præg på online annonceringen i Skandinavien og dermed udvide vores tilbud til annoncører over hele Europa.
– Danmark er et naturligt valg af placering til Specific Media’s Nordeuropæiske hovedkvarter med sin centrale geografiske placering sammen med en dygtig og fleksibel arbejdsstyrke, supplerer Michael Chabert.