Spiludbydere på nettet forbindes som oftest med poker- og sportsstjerner, men da en af Skandinaviens største private spiludbydere, Unibet, mandag lancerede ny kampagne, var det med en ny frontfigur.
Valget faldt på skuespiller og operasanger Joachim Knop, der fremover skal være det kendte ansigt i Unibets kommunikation.
– Joachim har – ud over sin drengede charme – et fantastisk nærvær og et smittende humør. Han forener alle de kerneværdier, som Unibet står for – ikke mindst fordi han er en passioneret og entusiastisk sportsfan, siger pressechef Per Marxen fra Unibet.
Han fortæller derudover, at Joachim Knop har en fantastisk stemme, der kan synge enhver sportshal eller stadion op.
Det er det københavnske reklamebureau Suzumuchi, der har skabt det kreative koncept og kampagneunivers for Unibet.