Man ser det i gadebilledet og i erhvervsejendomstillægene, og man mærker det i opgangene. Hvor der før herskede travlhed med kimende telefoner og tæt trafik, runger intetheden, der kun forstyrres af en søvnig flue og postbudets rutinemæssige indkast af adresseløse forsendelse, mærket ”til kontorer”. Bunken hober sig op indenfor døren, for her bor ingen med behov for clips, kaffe og kopimaskiner. I mæglerkredse hviskes om den stigende ”tomgangsprocent”, men tal ikke for højt, så eventuelle lejere eller købere begynder at udnytte, at balancen mellem udbud og efterspørgsel for tiden er i deres favør.
Revisionskontorer og advokatforretninger, som engang var glade for deres 340 kvadratmeter – eller bare meter, som mæglerne plejer at sige det – er fusionerede og indgået i et større konglomerat med nyt domicil med havudsigt og parkeringspladser. Noget lignende sker for reklamebureauer, patentkontorer, handelsagenturer, arkitekttegnestuer og andre såkal dt liberale erhverv. I tider som disse skal man vist prise sig lykkelig for, at man aldrig lod sig friste til at investere i en ”stensikker” kontorejendom i forventning om, at lejeindtægterne rigeligt ville dække alle omkostninger og endda give et afkast udover værdistigningen.
Blandt de hårdt ramte er LO, Landsorganisationen af Fagforbund, som gerne ville begynde på en frisk og derfor rekvirerede et nyt hovedkvarter med havudsigt på Islands Brygge 32 D. At rykke en organisation eller erhvervsvirksomhed op med rode og placere den i et nyt kontormiljø er en effektiv genvej til interne stukturforandringer; den, der fordeler skrivebordene, har magten, og for LO var det vigtigt at frigøre sig fra den 90 år gamle hørm i den bygning på Rosenørns Allé, der i 1912 kunne rumme både Socialdemokratiet, Social-Demokratens redaktion og De Samvirkende Fagforbund, som siden skiftede navn til LO, frigjorde sig fra Partiet og afskaffede Aktuelt. Sidstnævnte erhvervsaktivitet flyttede siden til Nørre Farimagsgade, derfra til Milnersvej i Hillerød og Gåsegade i København og så til Rådhuspladsen, hvor der til sidst også var nusset, ramponeret og en sælsom luft fra fortiden.
Sidst i 90’erne skulle Aktuelt så kickstartes, og det kunne bedst ske i en spritny bygning, som opførtes på Kalvebod Brygge, hvor der er opstået en permanent udstilling i 1:1 af den danske arkitektstands formåen, kulminerende med det uimodståelige Fisketorvet. Blandt de udsøgte vareprøver er også Den Gule Budding, som det socialdemokratisk orienterede dagblads hovedkvarter nåede at blive kaldt inden den definitive undergang. Fra Islands Brygge kan økonomidirektøren stirre tværs over havneløbet og se en millioninvestering, der stadig ikke er udlejet og derfor påfører 1,4 millioner danske lønmodtagere løbende omkostninger. Bortset fra et reduceret forbrug af el, vand og varme koster en uudnyttet ejendom det samme som en optaget. Men ingen har brug for et bladhus opført efter Aftonbladets principper. Bygmesteren, adm. dir. og chefredaktør Lisbeth Knudsen, nåede i t ide at blive nyhedsdirektør i Danmarks Radio, og tidligt gik hun ind for, at såvel Radiohuset som TV-Byen skulle fusioneres i Ørestaden. Spændt venter vi på, om dette byggeri bliver færdigt, og hvad merudgiften til den tid kan anslås til, ligesom vi spejder efter den fantastiske organisation, der kan exploitere talentsiloen i 2860 Søborg.
Det store spørgsmål er jo: Hvem har brug for alle disse meter? Vi står næppe overfor en ny dotcom-bølge med hundredevis af mikrofirmaer, og biotek (der ligesom dot’erne kalkulerer med voldsomme underskud) kan ikke indplaceres på en 4. sal på Gammel Kongevej. Tendensen går mod færre og større enheder, og intet er konstant. Tænk bare på det store tab af arbejdspladser i reklamebranchen, hvor måske 20 % af skrivebordene er fragtet til Brugte Kontormøbler i Rovsingsgade. Eller Den Store Gyser med DDB Needham, der hyrede hele Shell-huset for et par år siden og nu må foretage en frontforkortning til Bredgade, skråt over for Publicis. Nobel adresse, absolut, men tænk hvad rokaden h ar kostet.
Talrige patricier-boliger har gennem årene ændret status fra beboelse til kontor, for det var mere profitabelt. Den berygtede boligreguleringslov fra 1939 lægger loft over husejernes begærlighed og medvirker til at forhindre en naturlig og markedsmæssig forsvarlig omfordeling af boligmassen. Hvis behovet for de gamle kontorer er blevet mindre, vil det være fornuftigt at renovere dem, så de kan anvendes til deres oprindelige formål.
Tag tomgangen som en udfordring! Opfind brancher og services og gør forretningsidéerne til virkelighed. Find drømmekontoret og pres ejeren ned i pris. Forlang seks måneder gratis og ny maling over alt. Ja, lad os se nogle unge entrepreneurer folde sig ud. Måske er de så professionelle, at de slet ikke behøver at spilde penge på fysiske rammer, fordi firmaet opererer i cyberspace og ude hos kunderne, har mobiltelefon og kan leje et mødelokale, hvis det er nødvendigt.