SRi Sponsorship Research med adresse i London oplever et boom i interessen for at sponsere. Firmaet har specialiseret sig i at analysere sponsoraters størrelse og effekt og kan notere, at der i 1999 blev sponseret for 188 mia. kr., hvor Nord- og Sydamerika tegner sig for 39 %, Europa for 36 % og Asien for 20 %.
Sportssponsering udgør omkring 70% af den totale sponsering, hvilket er en tredobling siden 1990. Firmaet forventer, at sponsering i 2010 vil stige til samlet 400 mia. kr.
En del af sponseringen bliver brugt på luftskibe, som med firmanavn på siden hængende over en sportsbegivenhed leverer billeder til tv.