30. maj lyder startskuddet til det, som millionvis af kvinder over hele kloden har ventet på med længsel: Den dag rammer filmversionen af succes-serien ”Sex and the City” biograflærreder over hele USA.
I den forbindelse synes der ikke at være grænser for mængden og typen af kampagner med produktionens sponsorer, beretter The New York Times.
Der er tale om otte deciderede partner-brands, der har indvilget i at være promoveringspartnere op til og under lanceringen af filmen, der er produceret af New Line Cinema. Disse partnerskaber rangerer fra at produkterne nævnes i replikker i adskillige dialoger til flere visninger på lærredet. Til gengæld vil partnerne være med til at kommunikere filmen i forbindelse med reklamer, plakater, annoncer, sweepstakes, events og produkter med labelen ”Sex and the City”.
Filmens officielle alkohol-partner hedder Skyy Vodka, der blandt sine tiltag har opfundet drinks navngivet efter hovedpersonerne. Andre brands er juveleren H. Stern, ”Bag Borrow or Steal”, Mercedes-Benz i USA og Glacéau Vitaminwater, der hører under Coca Cola Company.
– Fra start positionerede vi filmen som Super Bowl for kvinder. Så vi er helt bevidst gået efter de brands, der er logiske og som matcher med brandet Sex and the City, siger Chris Carlisle, marketingdirektør for New Line Cinema, med direkte henvisning til filmens kvindelige målgruppe og at han har lånt udtrukket fra Oscar-uddelingen.
sd