Carlsberg og Liverpool forhandler om en forlængelse af sponsorkontrakten, meddeler den britiske avis Sunday Times, som også kan fortælle, at fodboldklubben i øjeblikket leder efter ny kapital. De amerikanske medejere Hicks og Gillet ønsker nemlig at sælge ca. 3,7 mia. af deres andel af Liverpool, og de er både i dialog med Kuwaits rigeste familie samt det indiske selskab GMR Group. Ifølge Sunday Times vil Liverpool være mere attraktiv for potentielle investorer med en færdigforhandlet sponsorkontrakt – den anslås at have en værdi omkring 494 mio. kr.
JP Erhverv s6