Den tyske mediemastodont Axel Springer er gået til angreb på Google. Axel Springer står bag Europas største tabloidavis Bild, og nu mener mediekoncernen, at der er behov for nye copyrightregler, så søgemaskiner som Google får lov at betale for at lukrere på det indhold, som medierne skaber. Google bruger blandt andet indholdet på Google News i form af nyhedsoversigter og korte uddrag af artikler fra medier over hele verden. Herhjemme kan man finde en parallel situation på Jubiis nyhedsportal, hvor der linkes til historier fra bl.a. business.dk, borsen.dk og ekstrabladet.dk. Men ifølge Jubii-bossen Henrik Busch snylter Jubii ikke på medierne, men viderebringer kun indhold efter aftale med medierne.
Børsen MedieMarked s25