Axel Springer AG, som er Europas største avisudgiver, forventer, at omsætning og overskud vil stige i år, takket være selskabets stadigt flere internetaktiviteter. Nettooverskuddet bliver ”bedre end sidste år”, hedder det fra selskabet, som også mener, at koncernomsætningen vil stige. Axel Springer har udvidet sin internet-forretning, ligesom selskabet i højere grad satser på aktiviteter uden for Tyskland for at blive mindre afhængig af den tyske økonomi og traditionel avisdrift. Springer har bl.a. købt aktier i udenlandske tv-selskaber.
Børsen s20