De Danske Spritfabrikker har fået nyt reklamebureau. Efter 44 års samarbejde med Bates står det nu klart, at det nye bureau hedder Kunde & Co. Det oplyser salgs- og marketingdirektør hos De Danske Spritfabrikker, Christian Ubbesen, til Markedsføring.
– Vi har endnu ikke skrevet kontrakt, men der arbejdes hårdt på sagen og vi forventer at indgå en aftale med Kunde & Co inden længe, siger Christian Ubbesen, der samtidig understreger, at bureau-samarbejdet kun omfatter spritfabrikkernes akvavit-serie. Markedsføringen af bitter-produkterne vil fremover stadigvæk blive varetaget af Lowe. Samarbejdet med Kunde & Co begynder fra årsskiftet, og indtil da vil Bates løfte alle reklame-opgaver.
Valget af Kunde & Co er ikke sket i forbindelse med en bureau-konkurrence, men i forbindelse med, at man fra Spritfabrikkernes side ønskede at lave en strategisk vurdering af markedet. Siden har bureauet også fået opgaven at udvikle den kreative platform.
Christian Ubbesen har tidligere arbejdet sammen med Kunde & CO, da han var marketingdirektør på Taffel Foods, der var ejet af Danisco. Jur