Koskenkorva er, udover at være en meget populær finsk vodka, også en landsby i de tusind søers land, en landsby man ikke rigtig taler om på de breddegrader.

Det skyldes Finlands strenge alkohollove, der forbyder reklamer for spiritus. Og det er stort set umuligt at nævne navnet, uden det bliver stemplet som reklame.

Det har medført, at landsbyen med de lidt mere end 2.000 indbyggere er blevet noget, der mest af alt minder om ”persona non grata” i landet.

Det har ført til nogle ret bizarre situationer. Fx for familier, der bærer det samme navn som landsbyen (og vodkaen). De er eksempelvis blevet nægtet muligheden for at oprette en virksomhed.

Det har Altia, spritgiganten bag den populære finske vodka og en stribe andre spiritusbrands verden over, heriblandt 1-Enkelt (bitter) og Svendborg Akvavit, besluttet sig for at gøre noget ved i en ny kampagne.

Ingen bling

Her er ikke mange supermodeller, natklubber, rappere og hurtige biler, hvilket ellers er noget nær kutyme, når der reklameres for vodka.

Derimod er den nye kampagne båret af en ny brand-film, hvor bønderne i Koskenkorva er ”heltene”. 

Ifølge Altias Brand Development Manager, Kirsi Puntila, som er ansvarlig for kampagnen, er det med velberåd hu, at alt bling er lagt på hylden, fordi Koskenkorva Vodka har besluttet sig for at vende tilbage til rødderne.

Nærmere bestemt landsbyen Koskenkorva og de bønder, der dyrker den byg, som bruges til vodka-fremstillingen.

– Ethanol er blevet produceret i landsbyen Koskenkorva i næsten 60 år til vores vodka, der har vundet flere internationale priser og er vores kronjuvel. Det handler om verdens nordligste rug og det reneste vand tilsat en landsby fyldt af motiverede bønder. Det er langt fra det vilde liv, men vi tror, det er stærk kombination, siger hun.

Få dit navn på en mur

Om det er tilfældet, kan du selv vurdere i brandfilmen ”Vodka from a Village”, som er skudt i Koskenkorva og har lokale landmænd i hovedrollerne. Selv musikken er produceret lokalt.

Bureauet bag kampagnen er finske Bob The Robot, men der er også et dansk islæt, da Be On seeder den bærende film.

Kampagnen omfatter også en app, hvor man bl.a. kan forsøge sig ud i kunsten at dyrke byg, ligesom et omfattende kampagnesite – der i øvrigt ikke kan tilgås fra Finland – er et centralt omdrejningspunkt.

Alle der downloader app’en får deres navn indgraveret i en ny mur, der bygges omkring Koskenkorva…

Se den omtalte brandingfilm herunder og se derefter en finsk bonde slå sig løs.

Creditliste:

Bureau: Bob the Robot

Creative Director and Storywriter: Toni Tiusanen

Copywriter: Toni Tiusanen, Kari Eilola

Art Director: Lasse Kangasmaa

Account Director: Maija Silamo

Producer: Nina Miettinen

Client: Altia Plc. / Koskenkorva Vodka

Category Brand Manager: Suvi Reinikkala

Category Director: Kirsi Puntila

Production company: Bob the Robot Pictures

Director: Jaakko Itäaho

Producer: Olli Korpiala

DOP: Mika Orasmaa

Editor: Julius Greis

VFX: Post Control

Music: “The Oregon Trail” (Koskenkorva Version) | Julien Vega, Baptiste Thiry | Cézame | Upright Music

Music Supervision: Upright Music 

Global distribution: Be On Denmark

Her finder du den omtalte app til henholdsvis Apple- og Android-enheder.