Alle drevne biografgængere ved, at chips larmer og slik larmer. Og hvis ikke det larmer, når man knaser chips’ene eller gnasker ”hundeprutterne”, så larmer det i hvert fald, når man forsigtigt forsøger at få de søde og salte lækkerier op af poserne. Lige når filmen er allermest spændende.
Så nu har det PepsiCo ejede chips-brand Frito-Lay – hårdt presset af utilfredse forbrugere – måttet trække en ellers ikke bare miljøvenlig, men ligefrem bio-nedbrydelig chips-pose ud af markedet igen. Den støjede simpelthen for meget.
Virksomheden havde ellers gjort meget for at fortælle om den fine nye pose, som kunne nedbrydes på blot 14 uger, og som bestod af
1/3 plantemateriale.
Men nu har de amerikanske forbrugere tilsyneladende klaget så meget over, at posen larmer, at Frito-Lay har set sig nødsaget til at trække posen tilbage.
Virksomheden har dog meddelt, at man fortsat vil arbejde på at udvikle en bæredygtig emballage til sine produkter. Men en, der larmer lidt mindre…
Og sådan ser det ud, når en chips-pose bliver til dejlig muld på 14 uger: