Et nyt website sætter for alvor fokus på stigende vandstand som en miljømæssig udfordring, som kommer til at ramme os alle.

Hidtil har det primært været lavtliggende og kystnære områder, som har været mest truet af de miljømæssige konsekvenser ved den stigende udledning af CO2.

En forestilling, som bureauerne BBDO og Proximity Singapore i fællesskab med crowdfunding platformen CarbonStory har besluttet at ændre på.

De mener nemlig, at problemet vedrører os alle.

Derfor lancerer man nu en digital kampagne, som her en måned før FN’s World Environment Day sætter fokus på de miljømæssige konsekvenser, uden for enhver dør – og helt præcist ens egen.

Kampagnen udmærker sig ved, ikke alene at kunne vise, ikke alene hvordan Times Square i New York og Triumfbuen i Paris vil se ud, når vandstanden stiger, men også hvordan det vil gå med ens egen bopæl.

Der er nemlig fuld integration til Google Maps og Street View, så man ved selvsyn kan konstatere, hvordan hele verden ser ud med vand rendende i gaderne.

Et budskab som er nemt afkode – og især vedkommende, når man slår sin adresse op på kampagne-sitet og ser sin bopæl stå under vand.

Besøg World Under Water-sitet og se om din bopæl står under vand.