På toppen står der en fremgang i bruttoavance på knap 8 pct. til 15,1 mio. kr. og på bundlinjen står der en fremgang på ca. 300.000 kr. til et Resultat før skat på knap 1,6 mio. kr.

Pænt, nydeligt og stabilt. Men ikke nødvendigvis prangende, når man er et Btb bureau som Cross Border Communications (C-BC) og derfor henvender sig til en del af dansk erhvervsliv, hvor der er fuld tryk på kedlerne.

Men tilfredsheden med udviklingen er stor.

– Vores marked er ikke lige så konjunktur-følsomt som andre dele af reklamebranchen. Desuden har vi i de senere år været gennem et generations-skifte, hvor behovet er en rolig og stabil udvikling. Samtidig ønsker vi fastholde en klar kreativ profil, og derfor har vi undervejs sagt nej til mindre spændende opgaver, der ville give hurtig vækst på toppen men ikke gavne profilen, siger Henrik Binzer, der er en af de fire partnere, der netop har købt Claus Bruun og Bill Riley ud. De tre andre er Jeppe Grangaard, Ralph Krøyer og Ali Abbas Shah.

Bureauet kan desuden melde om flere nye kunder inden for de seneste måneder. Der er tale om

DIS – Danish Interpretation Systems, som er verdensleder indenfor konference og kongres løsninger, Intermate, Dai Nippon Printing company, FLSmidth Customer Services, Danmarks Eksportråd, Bimco (verdens største private shipping organisation) samt Rambøll Management.