BBDO Danmark opnåede i 2005 en bruttoavance på 82,2 mio. kr. – et fald på ca. 4 mio. kr. i forhold til 2004. Ordinært resultat før skat blev til et plus på 8,3 mio. mod 10,5 mio. kr. i 2004.
BBDO Danmark består af først og fremmest reklamebureauet BBDO Copenhagen, men i tallene indgår også bl.a. Atmosphere og en andel af OMD, så de er ikke helt gennemsigtige i forhold til, hvordan reklamebureauet klarer sig.
Juliane Meulengracht ser resultatet mere som status quo, fordi 2004 var et særdeles godt år, og resultaterne for 2005 ligger da også over 2003.
– Vi har en sund og stabil forretning, og sådan har det faktisk været i en årrække uanset op- og nedture i branchen. Det synes jeg er ret godt gået, siger Juliane Meulengracht.
Hun er selv på barsels-orlov nu med forventet nedkomst til august, men udtaler sig, da både adm. dir. Lars Thomassen og bestyrelsesformand Bjarne Egedal har forladt bureauet uden at der er udpeget en ny formand. Mads Ohrt er konstitueret som adm. dir., mens man venter på Niels Folmann, men er vendt tilbage til bureauet i år, og har således ikke haft meget med regnskabet at gøre. fin