Fritid og familieliv ryger i baggrunden – og arbejdet tager over. Faktisk i en så alvorlig grad, at flere bliver arbejdsnarkomaner.
HK/Privat har i det sidste halve år arbejdet med problemet, som rammer helt almindelige mennesker.
– Med det grænseløse arbejde, der er i dag, arbejder du på opgaver og ikke på tid. Og da meget arbejde i dag er spændende, vil folk gerne løse projekterne og i gang med nye. Folk får tilfredsstillelse i deres arbejde, siger arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen til Ritzau.
78 procent af HK/Privats medlemmer diskuterer jævnligt spørgsmålet om at finde en balance mellem arbejde og fritid, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har lavet for fagforbundet.
HK/Privat har på deres hjemmeside lavet et undertema om fænomenet. Se: www.workaholichk.dk.
/ritzau/