Thor og Christian Stadil ændrer ledelsesstrategi og slipper langsomt taget i familiedynastiet Thornico. Koncernen har over de seneste 15 år udviklet sig fra et lille investeringsselskab til at være en enorm koncern med cirka 200 selskaber og en omsætning i omegnen af 5 mia. kr. Det skriver Børsen torsdag.

Christian Stadil, der i dag ejer 100 pct. af Thornico, siger til avisen, at virksomhedens størrelse gør, at der er brug for at ændre måden at lede virksomheden på.

Han vil fortsat være helt tæt på Hummel og ejendomsselskabet Stanico. Samtidig overvejer han at nedsætte en Thornico-bestyrelse bestående af ham selv, Thor Stadil, finansdirektøren Marianne Schelde og folk fra familiens netværk og koncernens virksomheder.

Børsen/Ritzau Finans