Regnskabsåret 2005/06 (30. september) blev særdeles fremgangsrigt for Stærk Reklamebureau i Vejle. Bruttoavancen steg med 66,9 pct. til 15,4 mio. kr., og samtidig var der styr på omkostningerne. Medarbejdertallet steg fra 12 til 15 og personaleomkostningerne steg med 44 pct. Noget mindre end væksten i bruttoavancen og det betyder, at bundlinjen blev stærkt forbedret. Fremgangen blev på hele 261 pct. til et plus på 4,3 mio. kr.

Ikke uden grund noteres resultatet da også i ledelsesberetningen som ”særdeles tilfredsstillende”. Man kunne fristes til lige frem at sige ”stærk tilfredsstillende”.

”Slangen i paradiset” er en bemærkning fra revisoren om, at der er usikkerhed om selskabets tilgodehavender. I ledelsesberetningen opgøres det til 850.000 kr. og det noteres, at en afklaring kan tage lang tid. Men ledelsen forventer ikke, at det bliver til et tab. fin