Legetøjsvirksomheden Top-Toy Holding, der står bag BR Legetøj-butikkerne og de danske butikker i den amerikanske Toys ‘R’Us-kæde, præsenterer et regnskab med en stærkt forbedret indtjening. Koncernens omsætning nåede op på næsten 3,6 mia. kr. med en driftsindtjening før afskrivning, renter og skat på 363 mio. kr. Fremgangen skyldes bla. køb af grossistvirksomheden K.E. Mathiasen A/S, som allerede det første år har leveret i positivt bidrag.
Fra nytår er grossistdivisionen strategisk partner for verdens største legetøjsproducent, amerikanske Mattel Inc., der bla. sælger Barbie-dukken. Top-Toy har også styrket sit strategiske samarbejde med Lego, som i øjeblikket klarer sig glimrende. Toys’R’Us butikkerne indretter de kommende uger specielle Lego-områder i samtlige kædens store butikker.
Business.dk