Hvis man har svært ved at finde ud af, hvad der sker på Vestbredden og ikke helt kan overskue Nasdaq-indeksets bevægelser, er det rart at kunne tage stilling til, om der skal laves cykelstier på Nordre Fasanvej.
Med en øget strøm af informationer fra hele verden, der ofte vækker utryghed, er det rart at koncentrere sig om det nære. Den opgave opfylder de gratis-omdelte distriktsblade, hvor mange har omdefineret sig fra at være ugentlige annonceaviser med tryk på “annonce“ til at være lokale nyhedsmedier med en høj journalistisk profil. Som for eksempel Ikast Avis, der siden midten af firserne har været distriktsblad med udgivelser mandag, onsdag og fredag.
– De fleste distriktsblade, der ekspanderer, opprioriterer den journalistiske del og udvider med en weekendudgave. Folk kan forholde sig til de lokale spørgsmål, og de kan godt skelne mellem god og dårlig journalistik, forklarer chefredaktør Steen Hebsgaard, Ikast Avis.

LOKAL KONKURRENCE
Avisen ligger lokalt i konkurrence med Herning Folkeblad, der også har en ugeavis, samt en række lokale tv- og radiostationer. Alligevel klager han sig ikke.
– TvDanmark-stationen er blevet bedre lokalt, men det er ikke alle, der kan se den. Og ligesom de andre elektroniske medier dækker de for stort et område eller lægger for megen vægt på rock og pop frem for lokaljournalistik.
– Herudover ser jeg som gammel journalist, at det ikke er til skade, at der er konkurrence mellem flere medier. Det holder os til ilden, selv om man da sagtens kan ærgre sig over, at et andet medie løber med en historie, man lige så godt selv kunne have skrevet, siger Steen Hebsgaard.
Ud over de tre ugentlige udgivelser på print har Ikast Avis en webavis, hvor man gør meget ud af at opdatere med nyheder f.eks. lige efter et politisk aftenmøde.
– Men solohistorierne forsøger vi at bevare til de trykte udgaver, slutter chefredaktøren for Ikast Avis.
En stor del af avisens succes mener han i øvrigt skyldes, at bladhuset ejes af IB Gruppen, der også består af reklamebureau, webbureau og bogtrykkeri, så mange af opgaverne kan klares uden brug af fremmed arbejdskraft.
Chefredaktør Niels Erik Madsen, Hvidovre Avis, er også formand for De Storkøbenhavnske Lokalaviser. Hans avis har kun en ugentlig udgivelse.
– Dagbladene har aldrig serviceret lokalt. Berlingske og Politiken har længe troet, at de dækker globalt. Det kan jeg kun beklage. JP København har aldrig haft en selvstændig nyhed. De henter det fra lokalaviserne, og de glemmer at citere, mener Niels Erik Madsen.
Han ser, at lokalaviserne har en stor opgave ikke mindst i forstæderne, hvor f.eks. Hvidovre kommune med 50.000 indbyggere har større underlag end mange provinsbyer.

STORE FORSKELLE
Men der er stor forskel på distriktsbladene. Og derfor er de stadig specielle som annoncemedier.
– Styrken for distriktsbladene er, at man kan bruge dem til at målrette en kampagne geografisk, hvor flere dagblade vil ramme for bredt, forklarer printdirector Niels Egerup, OMD.
– Men det er svært at komme til bunds i distriktsbladene som medie, fordi de måles på en anden måde end dagbladene. På samme måde som vi har dunkle punkter, når det gælder de husstandsomdelte tryksager, forklarer han.
Ud fra OMDs tal kan Niels Egerup ikke se, at distriktsbladene som helhed er blevet et stærkere medie over de senere år.
– Men de har en lidt ældre læserskare end dagbladene og har størst styrke i provinsen og vest for Storebælt.
– Jeg tror godt, de kan vinde markedsandele fra dagbladene, hvis de opruster journalistisk, selv om den større målrettethed gør kontaktpriserne dyrere. Dagblade og regionale tv-stationer dækker ofte for store områder for en annoncør.
– Problemet for distriktsbladene er, at de udgør et for skiftende kvalitet i journalistisk og layout. Det kan betyde, at mærkevareannoncører ikke vil optræde i alle distriktsblade. Og så er det svært for reklame- og mediabureauer at holde sig ajour med alle de hundrevis af distriktsblade vi har herhjemme, slutter OMDs printdirector.