I torsdags vandt Mediaedge:cia Grand Prix i Årets Rambuk konkurrence, og nu kan bureauet så også prale af et stærkt regnskab for 2006. Koncernen kom ud af den forløbne år med fremgang over hele linjen. Omsætningen steg med mere end markedet, nemlig med 21 pct. til 1,076 mia. kr. Bruttoavancen udviklede sig dog endnu mere positivt og steg med 29,2 pct. til 82,882 mio. kr.
Og ikke nok med det: også på bundlinjen gik det forrygende. Resultatet af den primære drift voksede med hele 105,7 pct. til 7,265 mio. kr.
Finansielle indtægter fylder en del i regnskabet hos et mediabureau, og da de steg noget mindre i 2006 bliver væksten procentuelt noget mindre, når man kigger på resultatet før skat. Her var fremgangen ”kun” på 53 pct. – men det var dog lig med at resultatet steg med 4 mio. kr. til 11,7 mio. kr.
Udover mediabureauet består koncernen af MEC:Sponsorship, MEC Interactive og Maxus Communications. En del af fremgangen forklares i beretningen med tilgangen af MEC:Interaction.
Samlet rummede koncernen i 2006 i gennemsnit 103 medarbejdere mod 85 i 2005.
fin