Omsætningen i tredje kvartal blev på godt 82 mia. kr., hvilket var en tilbagegang på 6 pct. i forhold til samme periode året før. Alligevel er der tale om et marginalt forbedret resultat før skat på 11.691 mio. kr., svarende til fremgang på 1 pct.

På baggrund af udviklingen i årets første ni måneder tror A.P. Møller-Mærsk på et bedre årsresultat end hidtil. Nu venter man at komme ud af året med et overskud på 19,4 mia. kr. mod tidligere forventet 18,3 milliarder kroner.

Det er en af de helt store hjørnesten i koncernen, containerfragten i Maersk Line, der med et nettoresultat på 3.132 mio. kr. sender positive bølger ind over regnskabet.

Epn.dk