Et lille fald i omsætningen på 1 pct. til 943,6 mio. kr. Til gengæld steg bruttoavancen med 6,3 pct.
Således blev situationen for OMD på koncern-basis i 2003 og den udvikling undertreger, hvordan mediebureauerne i disse år bliver stadigt mere uafhængige af medieomsætningen.
Og tallene bliver da også endnu stærkere for OMD, når man rykker længere ned mod bundlinjen. Resultatet af primær drift steg med 31 pct. til 11,645 mio. kr., så gruppen har ikke bare været god til at opnå honorar-indtægter – driften har også været stramt styret. Bl.a. er medarbejdertallet gået lidt ned i 2003 til i gennemsnit 107 mod 110 i 2002.
Det gode resultat er dog også kommet statskassen til gode – endda i så høj grad, at resultat efter skat faldt en anelse fra 10,334 mio. kr. 10,156 mio. Herudover faldt overskuddet i tilknyttede og associerede virksomheder med ca. en mio. kr. MediaWise kom ud med et resultat lige efter bogen (+2,644 efter skat), mens Agenda Events har haft et skuffende år. Der er dog tale om et forskudt regnskabsår, og eventbureauet ventes at komme ud med et godt resultat for det år, der slutter d. 30. april.
Tallene for selve OMD (moderselskabet) følger samme struktur som koncern-tallene. Dog faldt omsætningen lidt mere (-2,4 pct.) mens resultatet af primær drift steg endnu mere – nemlig med hele 37,9 pct. til 7,253 mio. kr. I moderbureauet faldt medarbejdertallet med 5 fra 87 til 82. fin