Tryg kom noget bedre ud af tredje kvartal af 2014 end ventet af analytikerne.

Det viser regnskabet fra forsikringskoncernen fredag morgen.

Nettoresultatet landede i tredje kvartal på 593 mio. kr., hvor analytikerne ifølge et medianestimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans havde estimeret et resultat på 517 mio. kr.

Resultatet af selve forsikringsdriften steg overraskende til 793 mio. kr. fra 766 mio. kr. i tredje kvartal sidste år. Her havde analytikerne ventet et resultat på 641 mio. kr.

Investeringsresultatet faldt til minus 1 mio. kr., hvor der blandt analytikerne var estimeret et resultat på plus 50 mio. kr. mod 152 mio. kr. sidste år.

SME Direkt/RitzauFINANS/epn.dk