En af verdens største udbydere af Business Process Management-software, Staffware, har valgt PR-bureauet Powerofthepen som samarbejdspartner i Danmark, Norge og Sverige. Staffware, som er noteret på børsen i London, har mere end to millioner licensbrugere over hele verden og har været repræsenteret i Skandinavien
siden 1992. Aftalen mellem Staffware og Powerofthepen betyder, at Powerofthepen skal fungere som ekstern rådgiver med ansvar for identifikation og udførelse af pressekommunikationsopgaver. Powerofthepen bliver både sparringspartner for Staffwares danske og engelske kontorer, og Powerofthepen vandt kontrakten blandt andet på grund af et meget nuanceret billede af kravene til pressekommunikation i Danmark, Norge og Sverige.