Kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s bekræfter Danmarks position på øverste hylde blandt kreditvurderinger. Det sker med en gentagelse af karakteren “AAA” og stabile udsigter.

Kreditvurderingsbureauet venter, at den danske regering vil fortsætte med at konsolidere sin finansielle position i de kommende år, ligesom der også er forventning om, at betalingsbalancen vil forblive i overskud.

De væsentligste risikoelementer er ifølge Standard & Poor’s den finansielle sektors store behov for eksterne lån samt en stor gæld i husholdningerne, skriver Bloomberg News.

/ritzau/FINANS