Kollapset i sydsjællandske Max Bank kan koste staten flere milliarder kroner, idet staten sandsynligvis vil overtage bankens dårlige ejendomsportefølje, mens Sparekassen Sjælland overtager de sunde dele af banken.
Dermed står den danske stat til enorme tab, efter Max Bank lørdag måtte smide håndklædet i ringen og lade sig overtage af Finansiel Stabilitet, skriver Børsen.
Det tegner nemlig til, at statens skraldespandsselskab overtager bankens portefølje med ejendomslån for knap 2 mia. kr.
Det er netop ejendomsudlånene, som har sendt banken i graven, idet Finanstilsynet krævede nedskrivninger på de dårlige lån i en størrelsesorden, som banken ikke havde råd til.