– Der ligger en stor udfordring i at tage et kommunikationsjob i Danmarks største virksomhed, fortæller Steen Reeslev, der forlader Danske Bank efter 10 år som ansvarlig for bankens kommunikation.
– Jeg tror, at alle mine erfaringer med at opbygge kommunikations-afdelinger kommer i spil i A. P. Møller-koncernen, fordi det er tydeligt, at man hos A. P. Møller ønsker at udvide kommunikations-indsatsen.
Steen Reeslevs titel bliver leder af Group Relations & Communication, og den nye politik om større åbenhed har ligget i kortene siden 1. december 2007, hvor den tidligere Carlsberg-chef Nils Smedegaard Andersen afløste Jess Søderberg som CEO for Maersk-gruppen.
Det ønsker Steen Reeslev ikke at kommentere, men han siger:
– Der skal ske en styrkelse af kommunikations-indsatsen, men det skal da ske i respekt for den eksisterende kultur på Esplanaden.
Den 48-årige Steen Reeslev har været ansat i Danske Bank siden 1998, og han tiltræder i det nye job på Esplanaden den 14. april 2008. Han fortsætter samtidig som næstformand for bestyrelsen i organisationen bag Huset Markedsføring.
cwl