Politiet har efter halvandet års pengejagt fundet frem til en del af de godt 220 mio. kroner, som Stein Bagger og hans svenske medgerningsmand, Mikael Ljungman, hev ud af leasingkarrusellen. Gennembruddet er kommet efter et samarbejde mellem det amerikanske forbundspoliti, FBI, og Bagmandspolitiet, der har sporet sig så meget ind på de hidtil forsvundne svindelmillioner, at man er klar til amerikanske beslaglæggelser, skriver dagbladet Børsen.
Blandt andet har det amerikanske forbundspoliti i samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet fundet frem til en hidtil hemmeligholdt konto med et tilhørende amerikansk kreditkort udstedt til ”Lord Mikael Ljungman”, ligesom politiet har fulgt sporet efter de 162 mio. kroner, som er blevet overført fra leasingselskaberne til Mikael Ljungmans svenske selskab Xiop AB.
Børsen side 4-5.