Finn Overgaard er fyret fra sin stilling som direktør i Tribal DDB. Han var stifter af det oprindelige dialogbureau Generator, der i foråret 2000 fusionerede med det Needham-ejede internet-bureau e-scape og dermed skabte grobunden for Tribal DDB.
Hos Tribal DDB har Finn Overgaard haft ansvaret for CRM-kompetencen, det ansvar bliver nu lagt i hænderne på Tomas Gorissen og Torben Vejen.
DDB Gruppens adm. direktør, Søren Kyllebæk, der også er bestyrelsesformand for Tribal DDB, har ingen kommentarer til afskedigelsen udover, at det er beklageligt, og at det er den eneste udvej, når kemien ikke fungerer.
Tribal DDB tæller omkring 90 mand. jür