Saxo Banks to stiftere, hovedaktionærer og direktører Kim Fournais og Lars Seier Christensen, har sammen med den amerikanske kapitalfond General Atlantic, som ejer 30,1 pct. af aktierne i Saxo Bank, sat hele banken til salg, fortæller en kilde tæt på salgsprocessen til dagbladet Børsen. Investeringsbankerne J.P. Morgan og SEB Enskilda er hyret til at forestå salget. I første omgang var det kun General Atlantic, der ønskede at sælge. Men både Kim Fournais og Lars Seier Christensen har nu meddelt J.P. Morgan og SEB Enskilda, at de også ønsker at afhænde deres aktier og dermed kapitalisere deres livsværk.
– Det er hele butikken, der er sat til salg. Der ligger exit-planer for alle tre stor aktionærer, Kim Fournais, Lars Seier Christensen og General Atlantic. Sidstnævnte har ejet aktierne i fem år og har per definition en begrænset tidshorisont i deres ejerskab. Derfor har de engageret J.P. Morgan og SEB Enskilda til at finde den foretrukne exit-strategi. Kim Fournais og Lars Seier Christensen har tilkendegivet, at de er også klar til at sælge deres aktier i Saxo Bank, hvis der kommer en samlet køber,” fortæller en kilde tæt på processen.
Borsen.dk.