Danske Carlsberg som er ”official beer of the England team” – og storsponsor af EM-slutrunden i fodbold i næste måned – har sammen med London-bureauet Fold7 søsat en storstilet kampagne op mod kickoff den 8. juni.
Kampagnens omdrejningspunkt er det fiktive ”Fan Academy”, hvor man kan komme ind og lære at blive en rigtig fan, og reklamefilmen, som havde premiere i weekenden, er nærmest proppet med kendisser fra fodboldens, sportens og mediernes verden.
Vi nævner i flæng: Manchester United-ikonet, Sir Bobby Charlton, Arsenal-stjernen Ian Wright, tidligere landsholdsmålmand Peter Shilton, nuværende landsholdstræner Stuart Pearce, OL-guldvinder Linford Christie, skuespiller Brian Blessed og tv-journalisten Des Lynam.
Sidstnævnte spiller rektor på ”Fan Academy”, hvor han viser tre unge håbefulde kandidater rundt for at vise dem, hvad der skal til, for at blive ”a true England fan”.
Kampagnen er aktuel på blandt andet tv, outdoor, print og Facebook.
Du kan besøge Carlsberg Fan Academy her.