Når kameraerne på søndag ruller, og de store filmstjerner og instruktører flokkes i Hollywood for at fejre hinanden ved den årlige Oscar-fest, sidder millioner af seere klistret til fladskærmene for at følge med i, hvem der i år løber med de eftertragtede statuetter.
Herhjemme er spændingen i år også stor, da den danske instruktør Susanne Biers film ”Hævnen” (”In a Better World”) er nomineret i kategorien ”Bedste udenlandske ikke-engelsksprogede film”.
Men mange af de store stjerner, som gennem årene har kunnet løfte indtil flere Oscar-statuetter i triumf, har faktisk også en fortid i foran kameraet – i reklamebranchen.
Blog-sitet adfreak.com har set tilbage på de store navnes meritter i den boldgade og kreeret en herlig samling af gamle og nye reklamefilm, hvori kendte Oscar-vindere siden 1970 optræder.
Vi nævner i flæng: Kim Basinger for Peugeot, Halle Berry for Revlon, Adrian Brody for Stella Artois, George Clooney for Nespresso, Robert de Niro for American Express, Jane Fonda for L’Oréal, Morgan Freeman for Listerine, Gwyneth Paltrow for Martini, Kevin Spacey for Olympus – og en hel masse af dem i én film for Apples iPhone….
Og hvorfor ikke også Dustin Hoffman, der i 1979 vandt en Oscar i kategorien ”Bedste Mandlige Skuespiller” for sin rolle i Kramer vs. Kramer og gentog succesen i 1988 i samme kategori for sin rolle i Rain Man.
Her er han – i en reklame for Volkswagen – fra 1967:/embed>/embed>/embed>/embed>